Lidt forskelligt til ørerne

Dette er mine CD'er.

Før i tiden købte jeg meget sjældent plader fordi jeg synes det var smartere at gøre det på iTunes. Men jeg er altså gået over til at gøre det igen fordi der rent faktisk er penge at spare, hvilket jeg ikke lige tænkte over. Mange af de plader jeg godt kan lide koster nemlig for det meste 50 kroner, og normalt koster en plade på iTunes omkring 80 kroner. Så jeg købte på en weekend 6 plader. Så jeg brugte faktisk alle mine penge jeg ellers havde tænkt mig at gemme.
Måske kan er mange af dem nemme at kende, men jeg vil nu alligevel skrive en liste over de plader jeg har til dem der skulle være i tvivl:

1. Kashmir - Home Dead
2. Paramore - Brand New Eyes
3. PJ Harvey - Let England Shake
4. Placebo - Meds
5. Muse - The Resistance
6. The xx - xx
7. Kashmir - The Good Life
8. Lady Gaga - The Fame Monster
9. My Chemical Romance - Three Cheers for Sweet Revenge
10. The Raveonettes - Young and Cold
11. Damien Rice - 9
12. Jeff Buckley - Grace
13. Green Day - 21st Century Breakdown
14. Lady Gaga - The Fame
15. Fleet Foxes - Helplessness Blues

Hvis jeg skulle vælge 5 jeg bedst kan lide ville jeg vælge Young and Cold, xx, Helplessness Blues, Let England Shake og Meds. Jeg ville gerne kunne føje 9 af Damien Rice til listen, men jeg har slet ikke fået hørt det nok.
Jeg vil i hvert fald klart anbefale de fem jeg har nævnt (plus 9) og også bare kunstnerne i det hele taget. Kashmir er også helt klart værd at lytte til.

Orglet og Anna

Jeg er et Barometerbarn. Det vil sige at jeg søndag aften bliver oppe helt til klokken 12 fordi jeg hører Det Elektriske Barometer. Det vil sige at jeg lytter til god musik og poetiske læserbreve en hel aften/nat. Måske er jeg helt enormt træt næste morgen. Måske får brevene og sangene mig til at knibe en tåre. Måske glemmer jeg nogle gange at lytte til det klokken 22. Men jeg er syg med det radioprogram og efter jeg begyndte at lytte til det, har min musiksmag udviklet sig helt enormt. Før da jeg begyndte at høre andet end popmusik, kendte jeg kun Paramore, My Chemical Romance, Green Day og Muse. Nu kender jeg så meget musik, at jeg nogle gange kan blive helt stresset over alle de plader jeg skal have hørt. Men det er dejligt, og jeg mangler aldrig noget at lytte til.

Nu er jeg faldet for Anna Von Hauswolff med Mountrains Crave. Med orglet, med hendes enormt smukke stemme, med den fantastiske musik. Jeg hørte det først på P6, men jeg kunne ikke finde nummeret. Så da det blev spillet på Det Elekstriske Barometer, blev jeg ovenud lykkelig og nu hører jeg det til døde.

   

Jeg finder dig sej

Hej med dig

Jeg er en gammel blogger, men jeg har holdt en god lang pause fordi jeg manglede inspiration, men her er jeg igen. Jeg forventer ikke det store, jeg forventer ikke at jeg får sygt mange faste læsere. Jeg tror ikke jeg bliver berømt eller noget i den stil. Nu er jeg bare begyndt igen fordi jeg synes det er hyggeligt at blogge. Jeg vil blogge om alt mellem himmel og jord, men jeg blogger kun for min egen skyld, og jeg blogger kun om det jeg kan lide. Og jeg vil ikke tage stilling til andres forventninger, for så er det jo ikke sjovt længere. Så bliver det mere fabriksagtigt end for sjov. Jeg vil blogge om musik, bøger, oplevelser, rollespil, venner, tegninger, film, serier, notesbøger og måske endda også tøj. I hvert fald så bliver det alt det der interesserer mig og måske også dig. Jeg vil også gerne blogge for at gøre mig og andre glade og for at nedfælde nogle mærkelige tanker. Og jeg vil også putte nogle billeder ind i mine blogindlæg, men ikke altid mine egne, for godt nok har jeg et kamera, men jeg er ikke skarp til at fange det helt rette øjeblik som en fotograf jo skal være.

Men jeg kan da ligeså godt sætte dette vildt smukke billede ind fra en film jeg så i går, der hedder Bright Star. Den fik mig til at fælde en tåre... Nej, ret mange tårer. Og den var simpelthen så smuk. Hele tiden. Med blomster og smukke huse og træer og gardiner... Jeg dåner.

Men jeg finder dig sej!